Edens have

Edens Have

I edens have

Er der en ed

Det er den ed

Der skaber

Det er den ed

Der former altet

Former det som en ægyptisk

pottemagergud med

sine lange gustne fingre

Leret er blødt og

Fugtigt

Fingrene sætter lange dybe

Spor i det

Former

Skaber

Skaber og former

I en ring

I en cyklus

I en perfekt krakeleret

Cirkel hvor døden

Springer omkring

I form af en fugl

Og på skift

Knuser alle de færdiglavede

Figurer

Og luften

Luften genlyder af

Knuste drømme

Dødefuglen med

Det store altseende øje

Bor i et kundskabens træ

Her lever den ellers

Af slangekød

Og

Nedfaldne æbler

Og om natten

Hvis man lytter

Kan man

Høre dens sørgmodige sang

Strømme ud i oceanerne

Melankolien er et

Genfærd

Og en tyv

Et spøgelse der

Bryder

Isen

Med sin skønhed og

Sine stemninger

Men der er ingen is i edens have

Og heller intet sne eller regn

Kun hvis man ønsker

Det

For ønsker man kulden

Vil alt som ved et trylleslag

Fryse til

Og et

Hvidt landskab vil blomstre op

Omkring dig

Melankolien ønsker altid kulden

Og et løvebrøl ramler

Sammen

Med en mygs summen

Menneskestemmer udefra

Forstummer

En broder udenfor

Den

Gyldne port har

Dræbt en broder

Og et barn i

En sivkurv

Flyder ned ad floderne

Alt er kaos

Og lerfigurerne knuses overalt

Vi fornemmer ikke disse ting

Omkring os

Vi fornemmer

Ikke hvordan vi

Langsomt krakelerer i overfladen

Vi

Fornemmer intet

Vi

Føler

Intet

Vi føler ikke hvordan de

Lange gustne fingre

Former vore

Skrøbelige kroppe

For guden er

I sandhed os

Eller

Er vi

I sandhed

Guden?