mandag den 30. januar 2012

Fødselsdagsbarnet


Fødselsdagsbarnet...

Ingen glade gæster
Ingen kager, sjove hatte eller bannere prydet med dit smukke navn
Ingen der danser og fester
Som du ligger her, trygt i min favn

Ingen store gaver
Intet stort tillykke
Over alt ser jeg disse store gravide maver
Så jeg må tage tilløb og løbe et stykke

Inden du kom, var min mave også stor og rund
Jeg kunne ikke se dig
Blot mærke hvordan din lille krop sparkede, rask og sund
I det indre af mig

Balloner der stiger til vejrs op mod himlen
Som tusindvis af små sjæle
Flået ud af vrimlen
Uden den mindste chance for at mæle

Du fik aldrig nogen fest
Åh, mit dødfødte barn!
Så smuk og ren, mit hjertes gæst
Som du ligger her på min arm


Ingen kommentarer:

Send en kommentar