Sneen er faldet tungt hele morgenen og formiddagen
med. Men nu skinner solen. Jeg har haft en elendig nat, næsten uden søvn. Kun
mareridt. Dog kommer den her med sine varme stråler og tror at den kan bilde
mig noget ind. Sneen smelter ikke. I stedet gør mit hjerte. For nogle gange er
verden ond, men solen her i sneen fortæller mig noget ganske andet. Den
fortæller mig om varme og blid berøring og den fortæller mig mest af alt om
kærlighedsløs kærlighed. Den fortæller om hvordan vi alle lever i symbiose med
hinanden. Den skabte os, moder jord. Vi ser den ikke og den ser ikke os.
Alligevel er vi der for hinanden som to parter i et vellykket ægteskab; til
døden os skiller. Og dette var det… Dette var mine tanker for i dag; dette var
lidt om den kærlighedsløse kærlighed. ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar